2010 Iditarod Ultra Race

Om sommeren er landskabet i Alaska grønt og frodigt. Bjørne, elge og bisons boltrer sig i den store ødemark efter vinterens jerngreb har sluppet sit tag. Lige så indbydende sommeren kan være, lige så ubarmhjertig og ugæstfri er vinteren. De frodige grønne skråninger bliver om vinteren omdannet til stejle sneskråninger med lurende laviner.
Her venter verdens længste og hårdeste vinterrace på knap 600 km, som fører dig gennem Alaska´s frosne ødemark i ekstreme kuldegrader. Over frosne floder og søer, og gennem stejle bjergpas kæmper man sig vej uden hjælp fra omverden – alt sammen med temperaturer ned til -40 grader. Man er udstyret med kun det absolutte minimum af udstyr, for at kunne overleve i et sådant ekstremt arktisk klima.

Løbet er til ære for de modige folk der i vinteren 1925 bragte serum frem til den fjernt beliggende kystby Nome, som led hårdt under et diphterie udbrud.

Fakta
– Første danske deltager
– 50 deltagere i alt
– 11 nationer
– Deltagerne godkendes individuelt af løbs-ledelsen før den endelige starttilladelse gives
– Uden tilstrækkelig erfaring eller deltagelse i kvalificerende løb opnås ikke deltagelse i løbet
– Man kan stille op enten til fods, på ski eller på cykel
– Cutt-off  tider ved 208 km på 4 dage, 272 km på 5 dage, 336 km på 7 dage, 560 km på 10 dage
– Alt overlevelsesudstyr medbringes fra start til slut
– Samtlige check-points skal passeres
– Ingen support
– Start og slut på samme cykel
– Løbs start 28. februar 2010

Deltager fra følgende lande

– Tyskland
– Italien
– Spanien
– England
– Slovenien
– Tjekkiet
– Frankrig
– Alaska
– Usa
– New zealand

Løbets hjemmeside
http://www.alaskaultrasport.com/alaska_ultra_home_page.html